Få billeder på din skærm med BilledBoxen

Med BilledBox kan alle, også den ældre generation, nemt forblive opdateret med billeder fra dagligdag og ferier. Skab rammen for god dialog og nærhed trods afstand og travl hverdag.

BilledBox - din digitale billedramme

Med BilledBoxen kan du hurtigt og nemt uploade billeder til en eller flere skærme, mens du er på farten. På den måde kan bedsteforældre, mostre, onkler og andre nemt følge med i, hvad der sker i familien. Ved at vedhæfte et billede i en mail og sende den til din tildelte mailadresse, kommer billedet frem hos den ønskede modtager på få minutter.

Du kan let redigere et billede på din telefon og på den måde sende en lille besked med billedet, eller du kan skrive en besked, tage et billede og sende det. Uanset hvad så kommer både billeder og tekst hurtigt ud til den ønskede modtager.

Mailadressen kan deles med både familie og venner, så I på den måde er flere, der kan sende hilsner i form af billeder og/eller tekst.

Inde på jeres brugerflade kan I vælge, hvilken inddeling af skærmen, I ønsker; dvs. hvor mange felter, I ønsker skærmen inddelt i. Her kan I også vælge at få vist det lokale vejr samt enten lokale eller globale nyheder. På den måde kan skærmens ejer være opdateret på nyheder i både familie, hos venner og ude i den store verden.

Du kan let knytte mere end en enkelt skærm til din konto, så du har måde bedste, tantes og onkels skærm samlet på én brugerflade, hvor du nemt kan tilgå skærmen, hvis du ønsker at lave ændringer i opsætningen. BilledBox kan blive vist på en separat skærm, eller du kan koble den til dit fjernsyn. 

Den første måned er gratis, og efterfølgende koster abonnementet kun 39,- om måneden.

Let at komme i gang

For at komme i gang kræver det ikke andet end hardware, software og en bruger. Det er hurtigt og nemt at komme i gang med at bruge BilledBox.

For at komme i gang med BilledBox og få nem mulighed for at få billeder op på en skærm, kræver det ikke andet end en skærm, en lille computer og en internetforbindelse. Hvis du selv har skærm og computer, kan du hurtigt downloade vores software og oprette dig som bruger tilmelde dig her.

Skærmen kan enten være en dedikeret skærm, som du kun bruger til BilledBox, eller du kan koble computeren til et fjernsyn. 

Hvis du ønsker at købe hardware gennem os, så vil du kort tid efter bestilling modtage en lille computer med software og evt. en skærm, hvis dette også er bestilt.

Det koster kun 39,- pr. skærm at have systemet kørende. Med i prisen er opdateringer, support og vedligeholdelse af softwaren. Supporten er på dansk, og hos os er der ikke langt fra snak til handling, da vores udvikling sker inhouse. Den første måned er gratis, og det koster ikke noget at komme i gang, hvis du allerede har hardware.