- info@billedbox.dk
- Skanderborg, Danmark
BilledBoxen er udviklet og vedligeholdes af Ondisplay ApS. Ondisplay er et softwarehus med speciale i kommunikation og webbaserede systemer.
Vi har været med i udviklingen af software til styring af alle former for skærme siden den spæde start, og har nu en produktserie med fokus på brugervenlighed, kvalitet og fleksibilitet.
Vores systemer er designet til at gøre arbejdet med billede- og infoskærme overskueligt for slutbrugeren i en travl hverdag uden at gå på kompromis med det endelige udtryk.
Vi råder over en erfaren medarbejderstab med kompetencer inden for softwareudvikling, kommunikation, projektledelse, drift og multimediedesign.
Virksomheden blev etableret den 1. januar 2000 i Aarhus. Pr. 1/5 2017 flyttede vi til vores nuværende adresse på Danmarksvej i Skanderborg, hvor du til hver en tid er velkommen til en snak og en kop kaffe.
Sælger
Sten er vores kompetente og rolige sælger. Der er ikke meget ”smart i en fart” over ham, og han lægger vægt på, at kunden skal guides til den rette løsning når det kommer til hardware såvel som software. Så hvis du har brug for at høre mere om BilledBoxen eller lægge en bestilling, så er det Sten, du skal have fat i.
Udvikler og slavepisker
Claus er både firmaets softwareudvikler og direktør. Han bruger det meste af dagen på at sidder i sin lille hule på kontoret og mumle uforklarligt i skægget, når han da ikke dukker op ud af det blå og udstikker ordrer.
Konsulent
Malene er firmaets blæksprutte. I det daglige bruger hun mest tid på at holde chefen i ørerne, men når tiden er til det, bruger hun også sin erfaring med projektstyring og kommunikation til at komme i hus med forskellige opgaver.
Grafiker
Simone er firmaets form- og farvedame. Med en baggrund som grafiker bruger Simone sit falkeblik til at udarbejde nye opsætninger og hjælpe vores kunder med udtrykket på deres skærme.
Software til infoskærme var Ondisplays første udvikling af software til en kommunikationsplatform. Salget af denne software er kun til virksomheder.
Det næste produkt der fulgte, var vores receptionssystem. Udviklingen af produktet skete efter henvendelser fra nye og eksisterende kunder til infoskærme, der ønskede sig netop et systemet til hidkald af medarbejdere, print af gæstekort etc.
Sidste skud på stammen er vores software til BilledBox. Elementer af systemet genbruges fra det oprindelige software til infoskærme, men en del nytænkning skulle der også til; især fordi det er vores første produkt rettet mod private og ikke virksomheder.